Jeg går til havet,

når der ikke længere er plads

til alt det, tankerne har brug for.

Jeg taler til dem, som ikke svarer,

men bare lytter.

Der er ikke behov for svar.

I stilheden får ordene lov til at være.

Bølgerne bærer dem ud,

tager imod dem, rå som de er,

og skyller dem langsomt tilbage -

blødere end før.

Mørke skikkelser glider gennem vandet

som gamle minder,

der ikke længere gør ondt at møde.

Og når stilheden finder mig,

ved jeg, at havet venter.